Forsyningssektoren står lige som en række andre sektorer overfor store udfordringer med at skaffe arbejdskraft i fremtiden. Investeringsbehovet stiger i takt med den grønne omstilling og behovet for klimatilpasninger og reinvesteringer i den eksisterende infrastruktur.
Alene den grønne aftale, som regeringen indgik i juni 2022 vil kræve over 100.000 årsværk at gennemføre frem mod 2030. I samme periode forventes arbejdsudbuddet af ufaglærte og faglærte at falde med næsten 200.000 årsværk - så hvem skal bygge og anlægge de store projekter?
Ansvarlige virksomhedsledere bør derfor nu indtænke problematikken med manglende faglært arbejdskraft i den langsigtede planlægning.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes